Islams fem søjler udgør fundamentet for muslimers liv. De fem søjler er:
Trosbekendelsen (Shahâdah)
De fem daglige bønner (Salah)
Den årlig almisse (Zakah)
Fasten i Ramadan måneden (Sawm)
Pilgrimsfærden til Mekka mindst én gang i livet (Hajj)
1. Trosbekendelsen (Shahâdah)
Den første søjle er troserklæringen på den islamiske monoteisme, som omfatter, at man bevidner følgende:
“Der er ingen, der har retten til at blive tilbedt undtagen Allâh ene og alene, og Muhammad er Allâhs budbringer”.
Som muslim er det at tjene Allâh i dette liv det eneste formål med livet, og for at kunne gøre dette skal de troende fremsige shahâdah. Denne udtalelse indeholder en beneægtelse efterfulgt af en bekræftelse. For at en muslim kan tro på og tilbede Allâh kræves det, at man som muslim først afviser de handlinger og overbevisninger der modsiger eller overtræder de rettigheder, der tilhører Allâh. Dette opnår ved at følge den sidste profet Muhammads sædvane og handlinger. Eftersom at shahâdaen udgør den vigtigste søjle i Islam, skal den erklæres med overbevisning og forståelse for at man kan blive muslim.
2. De fem daglige bønner (Salah)
Salah eller Namaz er betegnelsen for de bønner, som udføres fem gange om dagen, og som er den direkte forbindelse mellem mennesket og Allâh uden noget som helst mellemled. I Islam findes der ingen hierarkiske autoriteter såsom præster. Bønnerne ledes af en lærd person, som har viden om Koranen og som normalt vælges af forsamlingen.
Bønnerne bedes ved daggry (fajr), middag (duhr), sen eftermiddag (asr), solnedgang (maghrib) og ved mørkets frembrud (ishâ) og bestemmer derved en hel dags rytme. Bønnerne har en helt central placering i det dalige liv. De fem bønner indeholder vers fra Koranen og reciteres på arabisk. Personlige bønner kan dog foretaget på ens eget sprog og på et hvilket som helst tidspunkt. En muslim kan foretage sine bønner stort set alle steder i verden, selvom det er anbefalet, at de foretages i fællesskab i en moské.
Adhân er det islamiske kald til bønnen og reciteres højt af en person, der kaldes for muadhin. Kaldet foretages normalt fra moskéens minaret fem gange om dagen, hvorved muslimerne kaldes til de fem bønner.
3. Den årlige almisse (Zakah)
Den tredje søjle i Islam er den årlige almisse, som tager udgangspunkt i det vigtige princip i Islam, at alt tilhører Allâh, og at rigdom er givet til mennesket som en betroelse. Ordet zakah betyder både “renselse” og “vækst”. Besiddelser og rigdomme renses ved at lægge et beløb til side til de trængende og til samfundet som helhed. Ligesom man beskærer planter for at fremskynde vækst, fremskynder almissen ligeledes ny vækst i samfundet. Den enkelte muslim skal have udregnet sin zakah individuelt. Udregningen tager udgangspunkt i, at man betaler 2,5% af sine rigdomme en gang om året. Fra dette beløb skal dog fraregnes visse besiddelser såsom værdien af ens ejendom og transportmidler.
4. Fasten i Ramadan (Sawm)
I den niende måned af hvert år af den islamiske månekalender (Ramadan), er muslimerne forpligtede til at faste fra daggry til solnedgang og i dette tidspunkt afholde sig fra at spise, drikke og have seksuelt samvær. Syge, gamle og rejsende må bryde fasten og indhente de forsømte fastedage på et senere tidspunkt i det pågældende år, hvis de er ved godt helbred og i er i stand til det. Dette gælder også for menstruerende, gravide samt ammende kvinder. Børn begynder at faste, når de når puberteten, selvom en del starter tidligere. Afslutningen på Ramadanen markeres med fejringen af den store Eid Al-Fitr/Bajram. Selvom fasten har gavnlig virkning på helbredet, er fasten primært en måde, hvorpå man udfører selvrenselse og selvbeherskelse. Ved afholdelse fra verdslige goder, selv i et kort stykke tid, kommer en fastende person til at fokusere på hans eller hendes formål med livet ved konstant at tilbede og være opmærksom på tilstedeværelsen af skaberen, Allâh.
5. Pilgrimsfærden (Hajj)
Den årlige pilgrimsfærd til Mekka (hajj) udgør den femte søjle i Islam. Pilgrimsfærden er kun en forpligtelse for dem, der fysisk og økonomisk er i stand til at udføre den. Hvert år rejser ca. to millioner mennesker til Mekka fra alle verdensdele og samfundslag, således at mennesker fra forskellige lande med forskellige sprog og hudfarver mødes. Den årlige hajj begynder i den 12. islamiske måned (Dhul Hijjah). Pilgrimmene bærer simple klæder, der fjerner fokus fra klasse og kultur, så alle fremstår lige foran Allâh. Ritualerne ved hajj, der er af abrahamitisk oprindelse, består af at gå rundt om Kabaen syv gange og vandring syv gange mellem højderne Safa og Marwa. Pilgrimmene skal også samlet ved Arafat-sletten udenfor Mekka og deltage i en fællesbøn for Allâhs tilgivelse. Fællesbønnen bliver opfattet som en forsmag på Dommedagen. Afslutningen af hajj markeres med en højtid, Eid Al-Adha/Bajram, som bliver fejret i muslimske samfund rundt omkring i verden med bønner og ved at give til de fattige og trængende.